Tyskland - torsdag den 13. apr. 2017

Lüneburg og Leipzig

Tilbage

Egentlig startede vi ud onsdag aften. Så snart vi havde fri fra arbejde og havde fået de sidste ting pakket, var der afgang mod Hamburg. Det blev lidt sent, før vi nåede igennem Elb-tunnelen, men det var en god skalp, at have i hus. Så skulle vi ikke trække tov med morgentrafikken. Vi nåede kun lige ud på den anden side, da Marie gerne ville finde et sted for natten. Jeg prøvede lykken med vores GPS, der har kodet 10.000 parkeringsmuligheder ind til autocampere. I Winsen (Luhe) fandt vi nogle parkeringspladser i et forholdsvis stille beboelseskvarter. Det var ikke optimalt men klokken var mange og vi tørnede ind.

Næste morgen var der godt gang i morgentrafikken omkring os. Skærtorsdag er, såvidt jeg husker, ikke en helligdag i Tyskland. Vi nød at kunne sidde lige så stille og drikke vores morgenkaffe og snakke om, hvor vi skulle henad i dag. Vi var forholdsvis tæt på Lüneburg, så den by ville Marie gerne se. Jeg havde måske forestillet mig, at vi kunne besøge den en anden gang, da den er forholdsvis tæt på Danmark, men chaufføren bestemmer :)

Vi kørte ind mod Lüneburg, mens vi talte lidt om de miljøskilte, som man skal have i bilen, når man kører ind i byerne i Tyskland. Det er noget med, at jo længere man vil ind mod centrum, desto mere miljøvenlig skal bilen være. Sådan et skilt har vi ikke i bilen, så vi kunne måske risikere at få en bøde. Det afskrækkede nu ikke Marie. Hun kørte resolut mod centrum og vi fandt en parkeringsplads tæt på den gamle bydel, som vi brugte et par timer på at kigge nærmere på.

Herefter fortsatte vi ad hovedvejene mod sydøst. Ved aftenstid nåede vi til Leipzig, hvor vi igen fandt en parkeringsplads forholdsvis tæt på centrum. Vi efterlod bilen, for at gå en tur i bymidten og faldt bl.a. over en større outlet-butik. Heldigvis stod der hverken telte, soveposer eller andet campinggrej på indkøbslisten, så vi tøffede ned forbi operaen til en lukket Nicolai Kirche og til markedspladsen, hvor der stadig var lidt aktivitet. Vi skyndte os at kigge de endnu åbne boder. Heller ikke her var der noget af interesse. Der skulle være en rædsom bygning tæt på centrum, hvor Stasi holdt til. Vi ledte forgæves. Måske havde de renoveret bygningen, så den ikke stak så meget ud længere. Efter lidt krusning op og ned af gaderne, endte vi ved Königshaus Passage, hvor sulten overmandede os og vi satte os ned i Auerbachs Keller, for at få lidt at spise. Der skulle være noget underholdning af en eller anden art. Jeg forestillede mig, at vi kunne nyde lidt godt musik til maden eller måske lidt skønsang. Men nej! Da klokken var 21, dukkede en ældre udklædt herre op og han begyndte at råbe historier ud til gæsterne, der vist hurtigt blev delt i 2 grupper. Tyskerne, der var kommet for at se ham og hans kumpan, der dukkede op lidt senere – og så os andre, der bestemt ikke kunne forstå fidusen i, at man skulle generes med sådan en gang larm, mens vi spiste. Flere gæster fortrak lige så stille, fordi de ikke ønskede at skuespillerne skulle henvende sig til dem. Nå, vi overlevede sceneriet og forlod stille og roligt restauranten, da vi var færdige med at spise.

Vi besluttede – eller rettere Marie besluttede, at vi skulle køre ud af byen og finde et roligt sted at overnatte. Vi nåede et godt stykke ned mod Dresden, før trætheden overvældede Marie og vi forlod hovedvej 14, for at finde et GPS-spot til autocampere. Det gav pote. En lille isoleret og blind grusvej var et perfekt spot tæt på en lille by Naundorfer Tonloch. Her var fred og ro – og en del vindmøller.

Klokken var mange og der var meget hurtigt fred og ro i camperen.